Store oplevelser tæt på

Feddet Strand Camping & Feriepark ligger tæt på spændende seværdigheder og attraktioner.

Udflugter inden for 30 km

Her ser du et udvalg af de mest populære udflugter inden for 10 – 30 km fra Feddet. Kom forbi informationen, så kan vi også hjælpe og rådgive i hvilke udflugter der passer jer. Se også vores forslag til udflugter inden for 31 – 60 km og 61 – 100 km

BonBon-Land

Få en hylesjov ferieoplevelse i BonBonLand. I forlystelsesparken er der over 50 forlystelser til både store og små. Vilde forlystelser, forlystelser med vand, forlystelser i luften, forlystelser der drejer rundt, forlystelser der kører på hovedet, sjove forlystelser til de helt små og forlystelser til resten af familien. Så der er masser af oplevelser, forlystelser og sjov til alle i vente, når I besøger BonBon-Land. Afstand fra Feddet: 28 km

Kalvehave Labyrintpark

“En udfordring for børn og vokse – ben og hjerne”; sådan lyder vores slogan, og det er netop hvad det handler om, når du besøger os. Labyrinter er en udfordring for alle aldre, og det er slet ikke sikkert at de voksne er bedre end børn til at finde vej i en labyrint. Afstand fra Feddet: 30 km.

Fakse Kalkbrud / Det Geologiske Museum

Rejs 63 millioner år tilbage i tiden til dengang Danmark var dækket af et dybt hav, og der voksede et stort koralrev, hvor Faxe ligger i dag. Her levede hajer og krokodiller sammen med mere end 500 andre slags dyr. På Geomuseum Faxe kan du se fossilerne fra dyrene og få historien om de mere end 900 år, man har brudt kalk i det gamle koralrev. Du kan også gå på fossiljagt i Faxe Kalkbrud og finde dine egne 63 millioner år gamle fossiler. Afstand fra Feddet: 10 km.

Camp Adventure

Camp Adventure er spændende udfordringer for alle børn. Uanset om du har et treårigt barn eller en vild teenager, har vi baner der både udfordrer dem og gør dem en stor oplevelse rigere. På Camp Adventure har vi sørget for, at alle kan være med og at alle får en god dag. Banerne er sammensat, så der både er legefulde oplevelser og udfrodrende forhindringer.  Afstand fra Feddet: 21 km.

Danmarks borgcenter

Vordingborg Borggruin og Gåsetårnet

Danmarks ældste og vigtigste borganlæg fra middelalderen. Bygget af Valdemar Atterdag 1362-65. Danmarks Borgcenter er et forsknings- og oplevelsescenter. Formidlingen baserer sig på aktuel forskning og viden om det danske monarki og magtapparat i middelalderen. Pt. bearbejdes ny viden der i bogstaveligste forstand dukker op af voldgravens dynd. Vi forventer at fundene vil fortælle nyt om borgens historie og måske tilføje et par nye kapitler eller to. Afstand fra Feddet: 30 km.

Thorvaldsens Samlinger Nysø

Thorvaldsen samlinger Nysø

De sidste seks år af sit liv, fra 1838 til 1844, boede Thorvaldsen ofte på herresædet Nysø på Sydsjælland. Her udførte han en række af sine sidste værker. Flere af dem kan i dag ses på Nysø, hvor der i en sidefløj er indrettet et lille museum for Thorvaldsen med hovedvægt på hans arbejder fra Nysø-tiden. Afstand fra Feddet: 13 km.

H. C. Andersens Verden

H. C. Andersens Verden

H . C . Andersens Verden byder på aktiviteter, der stimulerer sanserne og hvor de besøgende selv er med til at skabe den gode oplevelse. Parken er åben kl. 11.00-15.00. I år spiller vi flere nye forestillinger. Mellem forestillingerne kan hele familien blive underholdt med eventyrfortælling, dyrehold, legeplads, oplevelses rum, kik kasser, udstilling, musik og café. Afstand fra Feddet: 21 km.

Blåbæk Vandmølle

Blåbæk Vandmølle ligger ved Fakse Å, der udspringer ved herregården Lystrup og udmunder i Fakse Bugt. Der har været mølle på stedet siden 1664, og de nuværende bygninger er bygget mellem 1800 og 1838. I umiddelbar nærhed står en vindmølle opført som hjælpemølle for vandmøllen. Vandmøllen er stadig i fuld drift. Afstand fra Feddet: 10 km.

Rønnebæksholm Kunst- og Kulturcenter

Rønnebæksholm kunst- og kulturcenter

Rønnebæksholms hovedbygning danner ramme om skiftende udstillinger med moderne kunst og samtidskunst. Herregården har været hjem for Grundtvig, og hans lysthus ’Venligheden’ kan opleves i parken, der også rummer en stor og smuk herregårdshave. Afstand fra Feddet: 29 km.

Vemmetofte Kloster

Vemmetofte Kloster

Historisk herregård omgivet af voldgrave i offentlig tilgængelig park. Afstand fra Feddet: 15 km.

Gisselfeld Kloster

Gisselfeld Kloster

Gisselfeld Kloster er for alle, der elsker store oplevelser. Uanset om parken blomstrer og solen skinner, eller sneen har lagt sig som en hvid dyne over landskabet, er der noget at glæde sig til. Stedet har sine faste traditioner som Klassisk Motorshow og Juletorvet, men året rundt er der skønt på Gisselfeld, og der kommer hele tiden nye aktiviteter til. Afstand fra Feddet: 20 km.

Stars

Spillested i Vordingborg

Vordingborg kommunes rytmiske spillested. Stars præsentere mere end 100 koncertoplevelser om året inden for alle rytmiske genrer, rock, pop, jazz, electronica, folk, hip hop, world etc. Afstand fra Feddet: 30 km.

Sydsjællands Golfklub

Camping med golf

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en af Danmarks smukkeste 18 hullers parkbane. En klub med en meget stærk miljøprofil. Klubben tilbyder, endvidere en 6 hullers par 3 bane som er åben for alle. Klubhuset er indrettet med alle faciliteter som, en velassorteret proshop, sekretariat og restaurant med fantastisk udsigt over banen. Afstand fra Feddet: 23 km.

Rønnede Golfklub

Golf tæt på campingpladsen

Rønnede Golf Klub tager meget gerne imod green-fee spillere. Afstand fra Feddet: 15 km.

Jungshoved Kirke

Jungshoved Kirke har en sjælden smuk beliggenhed tæt ved borgbanken af det tidligere Jungshoved slot og nær bredden af det lille Stavreby Nor. Afstand fra Feddet: 20 km.

Højerup Gl. Kirke

Højerup Gl. Kirke

Besøg Højeruplund på det skønne Stevns og få en række spændende oplevelser i en enestående natur. Afstand fra Feddet: 30 km.

Kig ind…

Oplev pladsen, som var du der selv, i 360 graders billeder.

Fantastiske ferieoplevelser i vente!

På Feddet Strand Camping & feriepark kan hele familien se frem til en masse hyggelige og sjove ferieoplevelser. Foruden de mange aktiviteter og oplevelser på pladsen, har vi også Sjællands måske bedste badestrand! Stranden er meget børnevenlig og er flere gange nomineret som en af de bedste badestrande på Sjælland.

WiFi på hele pladsen